Træspåner er som proptrækkrøller strøet over gulvet sammen med et fint støv-tyndt lag af savsmuld, vis duft prikker i næsen. En amerikansk teenagedreng står over tømrerbænken og med ivrige, arbejdende fingre forfiner han resultatet af den sløjd-udfordring, hans musiklærer har stillet. Sandpapiret glider henover den runde facon, der snart skulle tage form som en guitar. Den allerførste fra Paul Reed Smith.

Stedet er Annapolis i 1970’erne. Det var her, at Paul Reed Smith for første gang bevægede sig ud i kunsten om at skabe et musikinstrument fra bunden. Processen fangede ham så meget, at han efter en topkarakter for sit projekt besluttede, at han ville dedikere sit liv til håndværket. Men det skulle kræve adskillige splinter, hårde arbejdstimer og masser af benarbejde at etablere PRS som guitarbrand.

”Tonight at the stage; Carlos Santana!” Spotlightet ramte den mørke scene, og det lokale spillested gjorde klar til at klappe ugens gæst ind. Af og til besøgte forskellige rock- eller jazzguitarister Pauls college-by for at spille koncerter, men hvordan får man disse turnerende artister til at bruge ens hjemmelavede guitar, man har fixet i sin garage? Man mingler!

 Allerede 7 timer inden showstart, mødte den ambitiøse Paul op for at lære de medrejsende roadies at kende, så han kunne smutte backstage med dem, når musikken begyndte at spille. Som en anden dør-til-dør sælger, forsøgte Paul her at peddle sine guitar-kreationer til de gæstende stjerner. Netop den mexicanske rock-guitarist Carlos Santana var én af dem, der blev fristet, og dermed havde Paul gjort sit første salg.

Når det kom til at reparere og afprøve guitarerne, var Paul også selv aktiv på strengene. Musiker af hjerte, som han er, indtog han også af og til scenen ved et gig med et hjemmelavet instrument under armen for at afprøve det in action. Han var ikke sen til at justere på knapperne og teknikken, hvis han ikke var tilfreds med lyden. Adskillige timer blev brugt hjemme i bygge-workshoppen. Én guitar blev det til om måneden, og da Paul havde samlet et par forskellige prototyper, der viste, hvad han kunne, kørte han op og ned af The East Coast og viste sit mesterværk frem til adskillige guitar- og musiksælgere. Efter mange timer og endnu flere mil, havde Paul samlet nok ordrer og interesse, og han besluttede at starte en virksomhed.

Siden den spæde start er der sket meget for PRS Guitars. Virksomheden holder i dag til i Maryland, men fokuserer stadig på at skabe samme magi i hver enkelt guitar, som produceres – nøjagtigt ligesom det var Pauls vision. Det betyder også, at der virkelig nørkles med detaljerne. Skal det være mahogni eller ahorn-træ? Hvordan påvirker det de små lydnuancer? Materiale, værktøjer og procedurer bliver hele tiden ændret og revurderet i jagten på den mest optimale guitar. Det er heller ikke usædvanligt, at Paul under frokosten på en helt almindelig onsdag udbryder et "Guess what?” og fortsætter med en entusiastisk forklaring af en ny opdagelse af en slags tone. Han er før blevet beskrevet som én, der ”can hear things most others can’t”, og den musiske tilgang inspirerer også passionen for håndværk, der når ud til hver arbejdsbænk på fabrikken.

Hvad mange nok kan genkende PRS-guitarer på, er de fugle, der er afbilledet. Få ved måske, at amerikanske Tim Campbell var ham, der i sin tid designede dem, en personlighed, der i en periode på 12 år også var ansat i Orkestergraven Aarhus. Selvom Tim ikke er der mere, er hans kreativitet stadig at finde på enhver PRS-guitarhals. Selve idéen til designet kom dog fra Paul, fordi hans mor var fuglekigger og gerne trak plader med fuglekvidder ind på børneværelse, som ungerne kunne lytte og falde i søvn til om aftenen med vinduet åbent. Så i april 1976, 9 år før PRS Guitars officielle grundlæggelse, da den 20-årige Paul skulle kreere indlæg på gribebrættet til hans håndværk, var han ikke i tvivl. Han behøvede ikke engang at tænke over det. Han skulle ned og finde en fuglebog.