Hvert år, i slutningen af juni, strømmer tusindevis af mennesker mod Roskilde. Det er altid noget specielt, men i 2022 var det endnu mere specielt, her kunne Roskilde Festival – efter 2 års pause grundet Covid-19 - endelig åbne portene til det udskudte 50-års jubilæum. De fleste gæster tænker ikke over det, men bag en festival af denne størrelse ligger der et enormt stykke arbejde og en detaljeret planlægning, både før, under og efter afviklingen af festivalen. Vi har været en tur omkring Roskilde for at få et indblik i dette arbejde, og selvfølgelig en tur “backstage” på den ikoniske Orange Scene. Netop Orange Scene er omdrejningspunktet i denne artikel, men da Roskilde Festival er mere end bare Orange Scene, så indeholder artiklen også en masse andre detaljer, fun facts og anekdoter fra BORG Sounds egen “insider” med mange års frivilligt festivalarbejde bag sig

Orange Scene er det de fleste forbinder med Roskilde Festival, den letgenkendelige scene er selve symbolet på Roskilde Festival, og scenen hvor verdens allerstørste musikere og bands igennem årene har leveret mindeværdige koncerter. I 2014 spillede The Rolling Stones på Orange, det er ikke sikkert at de selv husker det, men netop The Rolling Stones benyttede sig af den oprindelige canopyscene på deres Europatourné i 1976, inden Roskilde Festival i 1978 købte teltet som deres nye hovedscene. I 1978 & 1979 hed den blot Store Scene, fra 1980 til 1986 Canopyscenen og i 1987 fik den navnet Orange Scene. Den oprindelige teltdug blev udskiftet i 1983, og i 2001 blev hele scenen og teltet udskiftet til en større udgave. 

Det frivillige arbejde er en stor del af Roskilde Festival, også på Orange Scene. Her bruger omkring 120 frivillige et par uger på at rejse teltet og opbygge hele området omkring scenen. Teltdugen holdes oppe af tre 21 meter høje master, og den samlede jernkonstruktion vejer 120 tons. Alle der har prøvet at rejse et telt i blæsevejr ved, hvor besværligt det kan være, og vejret spiller også ind når det store orange telt skal rejses. Teltdugen er 1.900 kvadratmeter stor, og vejer 3,5 tons, så selv om der er store kraner til hjælp, kan den ikke rejses i for kraftig blæst. Det samme gælder når teltet skal ned igen, og i 2015 var det ved at skabe lidt problemer. Kun 10 dage efter Roskilde Festival lukkede skulle AC/DC give koncert på festival pladsen, men grundet kraftig vind var der problemer med at få teltet ned. Samtidig ventede AC/DC´s crew på at komme i gang med at bygge deres scene, som heller ikke hører til de mindste. Under normale forhold havde der ikke været problemer, da det kun tager ca. 4 dage at fjerne alle spor af Orange Scene, og det lykkedes da også til sidst.

Er man så heldig at komme en tur “backstage” viser det sig hurtigt at området omkring Orange Scene er meget mere end bare scenen. Der gemmer sig en mindre by bag ved, og dette er også et arbejdsområde for en masse mennesker. Direkte bag scenen finder vi f.eks. Band Production, Production Office og WYSIWYG der arbejder med lysdesign og produktion. Det er også i dette område vi finder Construction Office, og ikke mindst CCTV Security der via en lang række kameraer holder øje med de mange tusind gæsters sikkerhed under koncerterne. Kigger vi lidt til venstre for scenen holder der en række OB-vogne, de står for produktionen til storskærmene, koncertoptagelser, livestreaming osv. 

For at finde det som de fleste betegner som backstage, nemlig der hvor musikere og bands holder til, så skal vi lidt længere væk fra scenen, hen til området der hedder “Artist Village”. Området er en mindre labyrint af skurvogne og pavilloner der fungerer som opholdsrum og omklædningsrum, køleskabe med forskellige drikkevarer og et stort catering telt hvor kunstnerne kan spise. Artist Village er stedet hvor kunstnere til flere af festivalens scener kan opholde sig før og efter deres koncerter, det er ikke ekstravagant på nogen måde, men hvis man kigger lidt på Instagram er der flere billeder af kendte musikere der hygger sig i området. F.eks. findes der en video hvor Dua Lipa og Post Malone spiller Beer Pong og hygger sig med andre musikere i Artist Village.

Mange har nok hørt historier om forskellige kunstneres mere eller mindre umulige krav til deres backstage faciliteter. Roskilde Festival er generelt kendt for at være en festival med god service og gode forhold, og de mest umulige krav bliver derfor også afslået. Ind imellem bliver der dog gået lidt længere, og der findes historier om lige fra petanquebaner og mobilsaunaer til 11 fastnettelefoner, specialkonfigureret wi-fi og en ambulance på standby bag scenen under en koncert.

Kommer det til selve koncertproduktionen bliver mange ønsker dog opfyldt, selvom det kræver et kæmpe arbejde. F.eks. indgår der i flere store bands produktion en lang “catwalk” så de kan komme helt ud blandt publikum, Paul McCartney ønskede scenegulvet udskiftet med et videogulv i 2015, i 2006 spillede Roger Waters årets sidste koncert på Orange Scene, her blev der sat “baghøjttalere” op for at skabe en form for surround sound og før en Slipknot koncert måtte hele scenen forstærkes for at kunne holde til mængden af deres udstyr.

Kunstnere til de mindre scener kan blive kørt til og fra Artist Village og ud til scenerne, mens dem der skal optræde på Orange Scene kun har en lille gåtur frem til scenen. Her kan de så vælge to veje, den ene er loading rampen i venstre side af scenen, den samme rampe der bruges til at rulle udstyr op på scenen. Eller de kan tage den store trappe op til bagsceneområdet. Vi fik lov til at prøve den trappe som mange musikere nok kun tør drømme om, og det er da også et imponerende syn der møder en for enden. Selve scenegulvet er enormt, men det er kun ca. 1/3 der er synligt for publikum. Resten bliver brugt til produktion, storskærm og klargøring af udstyr og instrumenter mellem koncerterne.

Kigger man op under loftet i det store telt ser man dele af den store konstruktion, og selvfølgelig den store truss konstruktion med langt over 100 kraftige moving heads. Går man en tur ind under scenen mødes man af endnu et imponerende syn - især hvis man er lidt nørdet med teknik. Overalt i gangene under scenen står der teknisk udstyr og mængden af kabler i alle retninger er overvældende. En stor mængde kabler forsvinder ned i et stort hul, hvor noget der minder om et kloakdæksel er blevet fjernet, det er alt sammen kabler der går ud til de to FOH telte ca. 50 meter fra scenen, det er strøm, internet og kabler til både lyd & lys. Selv under scenen er der folk på arbejde under koncerterne, f.eks. er det herfra de store følgespots til scenen styres. Vi møder også to eltavler – dem er der i øvrigt omkring 4.000 af på hele festivalen, men disse to hører til blandt de største, de er meget store!

På vej ud kommer vi forbi et af de store tårne der står på hver side af Orange Scene. Der arbejdes på de ca. 70 m2 store storskærme, og længere oppe sidder der flere kameraer og antenner til at understøtte det hårdt pressede mobilnetværk. Ophængt i tårnene er der selvfølgelig også et kæmpe line-array PA-system fra Meyer Sound. Vi har ikke det helt præcise tal, men samlet set består PA systemet på Orange Scene af ca. 260 højttalere. Kigger vi ud over den store plads foran scenen ser vi, ud over de to FOH telte (et til lyd og et til lys), ikke mindre end fem delay-tårne, der udover PA udstyr til at dække hele pladsen, også rummer lamper nok til at oplyse hele pladsen foran scenen. Og det er en stor plads, de ca. 160 x 250 meter er sat til at rumme 60.000 mennesker, til enkelte koncerter har der dog anslået været op imod 90.000. Det forreste område op mod scenen er indelt i et kæmpe stort pit-system, dette giver en langt bedre sikkerhed og for mange, en bedre koncertoplevelse. Pit-systemet blev første gang brugt i 2001, efter ulykken i år 2000 hvor ni mennesker omkom under en koncert foran Orange Scene. Allerede før ulykken blev Roskilde Festival regnet for at være en af de sikreste festivaler overhovedet, en festival andre store festivaler besøgte for at lære om sikkerhed. Med det nye pit-system, øget overvågning af publikumsmængden og flere andre tiltag blev sikkerheden øget betragteligt, og Roskilde Festival er i dag stadig blandt de sikreste festivaler i verden.

Pit-systemet findes også på festivalens næststørste scene Arena, eller Grøn Scene som “de gamle” stadig kalder den. Arena er den store koncertsal på festivalen, og selvom de største bands skal opleves på Orange Scene, så er mange enige om at de bedste koncerter findes på Arena. Der er plads til ca. 18.000 mennesker under det enorme telt som ind-vendigt måler 75x75 meter, og dermed suverænt tager førstepladsen som det største telt på Roskilde Festival. Selvom Orange er stor, så kan den faktisk stå oprejst under Arenas teltdug. Alligevel er det ikke altid stort nok, og der er flere gange oplevet publikumsmænger på op til 30.000 mennesker, hvoraf mange må stå udenfor teltet.

I den anden ende af skalaen er den meget intime Gloria Scene, den findes i den lade der fungerer som kostald under dyrskuet kort før festivalen. Her er plads til ca. 1000 mennesker, og der bydes hver formiddag på fællessang, inden den lille scene overtages af mindre bands i ofte lidt specielle genrer.

- Der hænger ca. 12 km lyskæder på Roskilde Festival

- Roskilde Festival lejede i år 181 biler hos AVIS

- Der bliver opsat omkring 25 km mobilhegn

- Der bliver solgt ca. 1 million liter øl fra festivalens ølboder

- Der bliver brugt ca. 6 tons kaffe i løbet af festivalen

- Der blev i år brugt ca. 10.000 markeringspinde, det svarer til 8 km

- Der blev i 2022 indsamlet over 4 millioner stykker pant

- På scenerne bruges der lidt over 3000 m2 sort molton til inddækning

- Der blev udlagt 3750 køreplader af jern

- “Festivalmave” er et kendt fænomen, og der bruges omkring 4.500 km toiletpapir på en festival.

- Team Materiel udlåner over 6000 vagtveste, 1220 arbejdsradioer, 300 cykler, 475 skruemaskiner og meget meget mere.

Det band der har optrådt flest gange på Orange Scene er danske D-A-D, hele 11 koncerter er det blevet til, og i en årrække var de nærmest husorkester på Orange Scene. Selvom det er et dansk band, så har de gennem årerne leveret store oplevelser på festivalen, hvor ikke mindst deres dekoration af scenen har været spektakulær. F.eks. har der over scenen hængt både et kæmpe fiskeskelet og et gigantisk kohoved med lys i øjnene. Af andre legendariske koncerter på Orange Scene kommer vi ikke uden om U2 i 1982 med en helt ung Bono i front. 10 år efter går Nirvana på scenen kort efter Danmarks sejr over Tyskland i EM-finalen. I 1986 står Metallica på scenen for første gang, det er siden blevet til flere store koncerter fra deres side. I 90´erne gjorde Rage Against The Machine ad to omgange det bedste for at lægge Orange i ruiner. I nyere tid har både Bruce Springsteen, Prince, Foo Fighters og ikke mindst Eminem samlet enorme publikumsmænger foran den store scene.

Når Roskilde festival er i gang, så er den Danmarks fjerdestørste by målt på indbyggere. Lægger man gæster og frivllige sammen, så bliver det til 135.000 mennesker. De fylder et område på ca. 2,5 millioner kvadratmeter, heraf måler selve festivalpladsen 420.000 kvadratmeter. Alt dette bliver bygget op af stort set ingenting, store dele af campingområdet og de store bycentre i øst og vest er til daglig blot tomme græsmarker. Når festivalen er i gang er det hele blevet til en by med fuldt udbygget infrastruktur. De gamle festival lokummer er stort set fortid, nu er der “rigtige” toiletter og vandhaner over hele pladsen. Alle boder og barer tager imod dankort, der er internet til alle nødvendige funktioner, og på store dele af pladsen er der Wi-Fi netværk. Der skal bygges og flyttes en masse og så skal der jo bruges strøm stort set alle steder. 

I en lille by i byen, i udkanten af Camping East ligger Vor Frue Depotet. Her finder vi dem der leverer det meste af Roskilde Festivalens infrastruktur. Elektrikere, IT-folk, tømrere og VVS-folk. Alle arbejder de sammen og på kryds og tværs for at planlægge og løse opgaven. I 2022 havde elektrikerne en ny og stor opgave. Tidligere var store dele af festivalen drevet af strøm fra store dieselgeneratorer, men da festivalen hele tiden arbejder frem mod en grønnere profil er de blevet droppet. Der er i stedet blevet gravet kabler ned til bystrøm over det meste af pladsen. Det krævede selvfølgelig et stort arbejde, men sparede også festivalen og miljøet for de omkring 70.000 liter diesel der før blev brugt til at levere strøm på festivalen. Og der skal bruges rigtig meget strøm til en festival af den størrelse. Hovedforsyningen til Roskilde Festival er på 3 x 25.000 ampere, til sammenligning leveres der 25 ampere til et almindeligt hus. De store dieselgeneratorer er dog ikke helt afskaffet, de er stadig placeret rundt omkring, f.eks. ved scenerne hvor de skal stå for nødstrøm i tilfælde af strømsvigt. Det er en stor og kompliceret opgave at udregne strømforbrug og kapacitet på de forskellige områder af festivalen, og en kompliceret opgave har Roskilde Festival IT også hvert år. Alle skal bruge internet, og rigtig mange funktioner på festivalen skal bruge det for overhovedet at kunne arbejde. I alt er der ca. 300 folk på arbejde hos Festival IT i løbet af en festival, for manges vedkommende non stop i 14 dage. Et helt netværk skal konfigureres, der bliver fordelt rackskabe med switche og routere over hele området og det hele bliver forbundet og fordelt med op imod 35 km netværkskabel. Langt det meste kører på kablede forbindelser, bygget op som et “core-netværk” så der er redundans på det meste. Derudover er mange bagområder og pressecentre dækket af wi-fi. I dagene optil og mens musikken spiller på festivalen er IT-supporten døgnbemandet og klar til at rykke ud for at løse problemer.

At et så stort arrangement som Roskilde Festival overhovedet kan lade sig gøre, skyldes i stor udstrækning de mange tusinde frivillige. Der er ca. 30.000 i alt hvoraf størstedelen kun er aktive i selve festivalperioden. Ca. 1.200 er frivillige året rundt, hvor de er med i hele planlægningen og senere afviklingen af festivalen. Alt overskud doneres til humanitært og velgørende arbejde, overskuddet fra dette års festival er endnu ikke beregnet, men samlet set har Roskilde Festival siden 1972 doneret over 400 millioner kroner til forskellige formål.