på køb over 1.500 kr.
På køb over 1.500 kr.
School Of Music
Vi søger en ny klaverlærer til School Of Music i Næstved. School Of Music er et privat musikundervisningstilbud, hvor elever får professionel 1-til-1 undervisning. Det er essentielt for enhver at komme godt på vej ud i musikkens verden. Af samme årsag har vi oprettet School Of Music, som giver elever de rigtige vaner fra start af, og som kan udvikle selv de mere øvede musikanter. Bliv en del af vores voksende team af musiklærer i dag!
Din profil
Vi ønsker en lærer, der har brede kompetencer inden for klaverundervisning i lettere klassisk og rytmisk klaver. Det er forventet at du såvel er nodelæsende som becifringskyndig. At vi og eleverne kan mærke at du vil det, og er engageret i, at musik gør en forskel.
Vi lægger vægt på musikforståelse, høj faglig kvalitet og gode relationer til elever og evt. forældre i alle vores tilbud og på alle niveauer. Således er du god til børn, og unge, samt de mere modne elever, der altid har haft drømmen.
Vi forestiller os at du er: Kreativ, idérig, kan se nye muligheder, stabil og med sans for humor.
School of Music skal være et godt og rart sted at være, og du vil arbejde i tæt samarbejde med musikforretningen Borg Sound. Vi lægger vægt på at der er en god stemning og en åben og inkluderende dialog med plads til at afprøve nye idéer. Vigtigst er at du vil det.
Borg Sound er noget helt særligt
Vi råder over tre gode lokaler i Næstved (Ringstedgade 27A, 4700 Næstved), hvor du i høj grad selv tilrettelægger din undervisning og med mulighed for at spare med dine øvrige kollegaer. Vi har musiklærer der har været i School of Music i mere end 12 år, og er en privat musikskole.
Estimeret elevtal er 8 til 10 + nye. Vi forventer stor efterspørgsel på undervisning i efteråret, så her er mulighed for at få yderligere timer. En lektion er 25 minutters med 5 minutters pause mellem to elever.
Hvis du har nogle spørgsmål er du velkommen til at skrive til mail@borgsound.dk. Ellers send din ansøgning til mail@borgsound.dk. Vi holder løbende samtaler og ansætter når vi finder den rette.