Spring over

BORG Sound København søger lørdags-sælger

Brænder du for musik og lydproduktion, har du styr på teknikkerne og har du godt humør, så er du måske vores nye lørdags-sælger. BORG Sound København søger nemlig en glad, udadvendt og faglig stærk sælger som kan hjælpe os om lørdagen, hvor der er ekstra stort run på i butikken.

Din profil

Vi søger en sælger til at hjælpe os om lørdagen hvor vi har særligt travlt. Vi søger en person der er udadvendt og har fokus på at give en ekstraordinær kundeservice og købsoplevelse. Du skal ligeledes være faglig stærk, og have en naturlig interesse for musikinstrumenter og lydudstyr - og det er et krav at du kan demoe klaver og studie. Har du også styr på guitar og bas, er det selvfølgelig et stort plus.


Vi forestiller os at du har en musikalsk hverdag, hvor du enten går på MGK, en musikalsk skolelinje, underviser i spil eller har spillejobs. Det vigtigste er at du er pålidelig og en teamplayer, som vi kan regne med. At være mødefast og stabil er derfor noget vi vægter meget højt; ligesom at man ikke brænder sine spillekammerater af på spillejobs, brænder vi heller ikke hinanden af i BORG sound.

Vi ser derfor at du..

  • Kan arbejde hver lørdag 10-14 (med mulighed for at få fri hvis nødvendigt).
  • Er udadvendt og giver en ekstraordinær kundeservice.
  • Har styr på klaver og studie.
  • Har guitarkendskab - det er ikke et krav, men det er et plus.
  • Er mødestabil og en teamplayer.

Borg Sound er noget helt særligt

Vi vil være danskernes foretrukne musikinstrumentforhandler. Det er vores ambition at yde Danmarks bedste kundeoplevelse og det er noget vi mener alvorligt. Vi sælger og servicerer en lang række brands og vores kunder forventer en købsoplevelse ud over det sædvanlige. Det skal vi levere hver eneste dag, til hver eneste kunde.

Brænder du for at skabe resultater, dele din begejstring for musikinstrumenter og udstyr og er du verdensmester i at inspirere og begejstre såvel kunder som kollegaer, så er det dig, vi søger!

Din arbejdsplads vil være i Borg Sound København (Bohrsgade 11, 1799 København V.), med arbejdstider der hedder hver lørdag mellem 10-14. Det er vigtigt at du er indstillet på at arbejde hver lørdag og ikke har brug for at få fri for tit.

Hvis du har nogle spørgsmål er du velkommen til at skrive til niels@borgsound.dk. Ellers send din ansøgning og et CV fil niels@borgsound.dk. Vi holder løbende samtaler og ansætter når vi finder den rette.