Dowina - Guitarer med sjæl

Vi har lige udvidet vores sortiment i BORG SOUND med en række akustiske stålstrengs-guitarer med en unik historie bag sig.

Det startede i Frankfurt

I starten af April var Borg Sound på Musikmesse i Frankfurt, og midt i det overvældende udvalg af instrumenter og brands, fremvisninger og demoer, var Dowina et af de foretagender, der gjorde særligt bemærket. Vores egen kære direktør og guitarist, Kristian Borg, var forbløffet da han først fik en Dowina i hånden, og siger selv: “mit første indtryk var, at jeg stod med en ærlig guitar, hvis man da kan kalde en guitar det”.


Og det er ikke helt ved siden af, for Dowinas guitarer er meget karakteristiske. Dowina er et slovakisk mærke, og hvis vi skal være helt ærlige, så er Slovakiet nok ikke det land man tænker på først, når man snakker eksport af guitarer, men lige netop Dowinas guitarer har et helt specielt væld af inspiration, kulturhistorie og passion bag sig, som er forenet med ærligt og mesterfuldt håndværk. Men inden vi dykker ned i det konkrete håndværk, er det vigtigt at forstå, hvad hele grundlaget for disse unikke stålstrengs-guitarer er.

Historisk inspiration

Navnet Dowina er et gammelt slavisk ord for “pige”, og mærket er opkaldt efter en gammel slotsruin af samme navn på grænsen mellem Østrig og Slovakiet, lige mellem de to hovedstæder Wien og Bratislava. På en høj ved mødet mellem Donau- og Morovafloderne ligger det gamle fæstningsværk som har ligget der helt tilbage i bronzealderen med de ældste levn dateret helt tilbage til år 864. 


 Napoleon erobrede også Dowina under Napoleonskrigene og det har ellers været under Tjekkoslovakiets kontrol i nyere tid. I dag er det et af Slovakiets populære turistattraktioner. Den mest velkendte del af ruinen er et gammelt udkigstårn, kaldet Ungmøens Tårn, der spejder ud over sammenløbet mellem floderne Donau og Morova. Netop dette tårn har givet anløb til et utal af legender om tilfangetagne ungmøer og tragiske fortællinger om ulykkelig kærlighed, så der er ikke noget at sige til, at dette magiske sted har tiltrukket mange artister, kunstnere og musikere, der ledte efter inspiration til deres værker.

Håndbygget til perfektion

Dowina tilbyder et stort udvalg af håndbyggede guitarer, hvor intet er efterladt til tilfældighederne.

Dagevis af koncentreret arbejde

Dowinas historie starter i skyggen af denne slotsruin, i 1979, da en lokal violinbygger blev draget til af dette inspirerende monument og åbnede et værksted ved foden af højen. Drevet af passion for instrument-håndværket begyndte violinbyggeren i de efterfølgende år at bygge violiner og senere hen guitarer, som resulterede i nogle helt unikke instrumenter. Med sin store erfaring indenfor håndværket blev der eksperimenteret i værkstedet med nøjagtigt at udvælge det rigtige træ og med at konstruere guitaren specifikt helt ned til den rette tykkelse forskellige steder i dækket, samt med at sørge for bindinger i høj kvalitet. Efter dagevis af koncentreret arbejde blev resultatet et instrument, der var unikt, og personligt hver gang, fuldstændig ligesom hvis man skulle bygge en håndlavet violin. 


 Dowina bygger stadig deres guitarer på denne måde med en filosofi om, at deres instrumenter er fra musiker til musiker og fra ven til ven, dog i en lidt større volume, da mærket fortsat bliver mere og mere populært. I øjeblikket fører Dowina tre forskellige serier; deres Antique series, Vintage series og Master series, som alle er forskellige og udfylder hver deres rolle.

Antique series

“Antique”-serien er designet til at være en række af guitarer med et højt værdi-til-pris-forhold, hvor der er fokus på at levere den bedst mulige kvalitet til den laveste mulige pris, uden gå på kompromis med Dowina-identiteten. Modellerne er opkaldt efter lokale kulturelle steder, floder og ord, som har tilknytning til områdets historie. De bruger alle dovetail-halse af natotræ og har solidt dæk med sider og ryg af laminat, men har enkelte definerende forskelle, der giver hver sin karakteristik. Hos os fører vi modellerne Puella, Marus og Rustica. 


Serien starter ved Puella, som er en guitar, der er kogt ned til instrumentets kernefunktion: god lyd. Der er ikke brugt resurser på overfladiske detaljer og fine mønstre, men instrumentet er i stedet et yderst funktionelt værktøj, der føles rigtigt at spille på og leverer en fantastisk defineret lyd med et solidt grandæk. Marus minder om Puella med samme klare lyd og solide grandæk, men har enkelte forskelle, og tilbyder flere typer kroppe, og er derudover også dekoreret. Rustica har til forskel cederdæk, hvilket giver en varmere og dybere lyd end et grandæk. 

Prøv selv.

Hvis du selv kunne have lyst til at få en Dowina guitar i hånden, så ring til os og bestil en demo af den model du er nysgerrig på. Vi arrangerer at guitaren står klar i en af vores butikker i Stege eller Lyngby.

Vintage series

Dowinas “Vintage”-serie er navngivet efter lokale vintyper, og er inspireret af måden en vinkender sætter pris på en delikat vin. Det er den samme følelse en guitarist skal have, når han eller hun får en Vintage-serie guitar fra Dowina i hånden, og guitarerne bliver derfor selvfølgelig håndbygget og tilpasset individuelt.Guitarer fra Vintage-serien er fuldsolide og tilbyder muligheden for at vælge mellem dæk af gran eller ceder. Der er brugt eksotisk khaya-mahogni til halsen og ibenholt til gribebrættet for at gøre spiloplevelsen flydende og intuitiv. 


Hos os fører vi Chardonnay-modellen, som vi synes er den mest karakteristiske af modellerne. Guitarbyggeren har personligt udvalgt det bedste amerikanske valnøddetræ til sider og ryg. Det meget irregulære mønster og de varierende farver gør, at ikke én Chardonnay-guitar er ens. Lydmæssigt har guitaren en meget varm klang der fylder ud i hele lydspektrummet og derved passer til enhver lejlighed.Disse guitarer er bygget efter den individuelle tilgang, som violiner af høj kvalitet bliver bygget efter, og er derfor alle sammen uhyre nemme at samle op og spille på, hvilket kun gør disse guitarer til en fryd at spille på. 

Master series

Selvom Vintage-serien sagtens kunne være Dowinas top-end-modeller, så har Dowina en luksuriøs serie af guitarer af allerhøjeste klasse, med udsøgt håndværk og fantastisk detaljearbejde. “Master”-serien er håndbyggede guitarer, der har fået en stor grad af kærlig pleje og omsorg under guitarens konstruktion. 


Dowinas flagskibguitar er "Cocobolo"-modellen fra denne serie. Denne guitar repræsenterer konfluensen af udsøgt håndværk og passioneret målrettethed.Der bruges ufattelig smukt og dynamisk udseende cocobolo-træ til ryg og sider, som samtidig giver en rig, varm lyd med masser af sustain og fine detaljer i de høje frekvenser. Bare ved at kigge på guitaren kan man tydeligt se hvor meget tid og eksakt arbejde, der er brugt på at bygge dette detaljerede instrument.Dowina tilbyder også muligheden for 2-delt dæk til disse modeller, hvilket gør, at man kan mixe og matche for at få præcis den klang, man ønsker. De bruger både sitkagran, cedertræ og italiensk dolomit-gran til disse dæk.